Hvad er yoga?

Yoga kommer af ordet yoke som på sanskrit betyder “at bringe to sammen” eller “at forene”. Man kan sige at yoga handler om at forene krop, sind og ånd, men det er mere end det. Yoga handler nemlig i sidste ende om, at åbne det enkelte menneskes bevidsthed og føre det sammen med den store universelle bevidsthed. Det endelige med uendeligheden.

Det kan godt være lidt svært at forstå. Man kan prøve at betragte det som en rejse. Ved rejsens start tænker vi os selv som noget endeligt, noget der ikke hænger sammen med andre mennesker. Jeg er min krop, som jeg måske ikke er særlig god til at lytte til, og jeg har mine følelser, tanker og behov, som jeg mest bare reagerer på uden helt at forstå dem eller forsøge at forstå dem. De ting der sker i mit liv sker pga af andre mennesker eller pga ydre omstændigheder, som jeg ikke har kontrol over.

Når vi begynder at lave yoga, så lærer vi bla. at lytte til kroppen og sindet. Nu opdager vi gradvist, at krop, følelser og tanker hænger sammen! At kroppen ofte prøver at fortælle os noget, og at vi ved at være gode ved kroppen også kan få det bedre i vores følelser og bliver gladere i tankerne. Vi finder ud af, at vi rent faktisk selv kan tage styrringen med vores følelser og vende negative følelser til positive følelser, sure og kede af det tanker, til glade tanker.

Den nye vitalitet vi bygger op i kroppen har også en effekt på vores hjerne. Meditationen skaber nemlig nye forbindelser mellem vores hjerneceller. De nye forbindelser giver os mulighed for at ændre på vores gamle vaner og begynde at opfatte tingene anderledes. Vi begynder simpelthen at ændre vores syn på verden og på os selv og vores muligheder i verden.

Forbindelsen til det uendelige, det store universelle opstår i den ro, som vi i sidste ende kan opnå. I roen er vi ikke længere adskilt fra andre mennesker, men opfatter os alle som én stor familie. I roen forstår vi os selv og den tid og verden vi lever i. Vi identificerer os ikke længere med vores krop, følelser eller tanker, men med vores sjæl eller højere bevidsthed, som eksisterer uafhængig af tid og rum.

Det er ikke en tilstand som man kan læse sig til at forstå, men noget man kun selv kan opleve. Derfor er yoga også en teknologi man kun kan studere gennem selv at opleve og ikke via bøger o.l.

Man kalder også yoga for teknologien om bevidsthed. Man kan sige at vores bevidsthed er vores mentale styrke, kreativitet og gennemslagskraft og den opfattelse, vi har af os selv og verden. Vores bevidsthed kan udvides og flyttes hele vejen gennem livet, men det kræver at man har redskaberne og kendskabet til hvordan man gør. Yoga er et sådan redskab.

Historie

Yoga er en teknologi som er udviklet i indien. Der findes flere forskellige retninger inden for yoga, og man ved ikke med sikkerhed hvornår yoga først opstod, men man mener at kunne spore den helt tilbage til år ca.1800 før vores tidsregning. Gennem tiden er den løbende blevet udviklet og raffineret.

Mange anser den indiske filosof Pantanjali ca. 200-600 e.kr. for grundlæggeren af det indiske yogasystem. Patanjalis YOGA SUTRA beskriver 8 “ben” eller elementer, som til sammen udgør en yogapraksis.

De 8 elementer er:

Samadhi - Vækkelse og fordybelse i ånden
Dhyana - Dyb meditation
Dharana - Koncentration på ét punkt
Prathyhar - Synkronisering af tanker og sanser
Pranayam - Kontrol af prana (livskraft) gennem åndedrætsøvelser
Asana - Fysiske stillinger for helse og meditation
Niyama - 5 moralske dyder eller dicipliner i forhodl til ens selvopfattelse
Yama - 5 begrænsninger i forhold til ens interaktion med omgivelserne

I den yogiske filosofi anser man mennesket ud fra en helhedsforståelse. Alle 8 ovenstående elementer må udvikles og bringes i indbyrdes balance for at helheden er i balance.

Typer af yoga i verden i dag

Der findes rigtigt mange forskellige typer yoga i dag. Der er meget forskel på hvor stort et fokus de forkellige yogastilarter har på den spirituelle del af yogaen. Kundalini yoga lægger stor fokus på den spirituelle udvikling og arbejder meget direkte med vækkelsen af sindets energier, mens andre stilarter som f.eks. hatha yoga fokuserer mere på stræk/ afspænding og på kroppens korrekte vinkler og linjer i de forskellige stillinger. Flere stilarter som f.eks. vinyasa eller ashtanga er mere fysiskkrævende med fokus på fleksibilitet, styrke og udholdenhed. Der er også andre moderne stilarter, som har hvert deres helt karakteristiske islæt som f.eks. Bikram yoga, der udføres i et opvarmet lokale, hvor temperaturen kommer op på over 40 grader.

Flere af de mere moderne yogaformer er meget fysiske i sit fokus og har mindre eller næsten intet fokus på den mere spirituelle del af yogaen.