Chanting, lyd og vibration
Lyd og vibration spiller en væsentlig rolle i kundalini yoga, hvor vi hyppigt bruger mantra som en del af yogaen.
Efter denne artikel kan du med fordel gå til:
Om mantra
Mantra er sindets kreative projektion. Det ligger i selve ordets betydning: Man = sind , Trang = Bølge eller projektion.
Når vi synger eller chanter, bliver vi aktive og udtrykker os. Sangen som udtryksform involverer hele vores væren og trænger dybt ind i vores inderste væsen.
Mantraets kraft ligger i dets lydvibration. Mantras i Kundalini Yoga løfter eller korrigerer bevidstheden gennem deres vibrationelle mening og rytmiske gentagelser i takt med vejrtrækningen.
Chanting3 minutter - Påvirker det elektromagnetiske felt, blodcirkulationen og stabilitet i blodet 7 minutter - Forbindelserne mellem hjernecellerne påvirkes og vi begynder at udvikle nye mønstre, kroppens elektromagnetiske felt styrkes. 11 minutter - Påvirker nerver og kirtelsystemet 22 minutter - De tre aspekter af sindet balanceres og begynder at arbejde sammen, Det underbevidste sind begynder at blive klart. 31 minutter - Gør det muligt for kirtler, åndedræt og koncentration at påvirke alle celler og rytmer i kroppen. Hormonsekreter bliver helt afbalanceret. 62 minutter - Stimulerer frontallappen af hjernen, hypofysen og pinealkirtlen. Du arbejder gennem den fysiske krop, følelser og mentale tilstande, og kommer derefter i Videnskaben bag mantra er baseret på at lyd er en form for energi med struktur og kraft og har en forudsigelig effekt på kroppens endokrine kirtler og sindets energicentre og den menneskelige psyke. |
Naam
Naam er vores vibration, vores identitet. Det du vibrerer og sender ud, er den energi du tiltrækker og det du bliver! Du kender måske loven om tiltrækning. Energi følger tanken. Alle tanker du tænker, bevidste eller ubevidste alle ord du ytrer former din vibration og din virkelighed. Når vi i Kundalini Yoga synger Sat Nam stiller vi sindet ind på at vibrere vores indre sandhed, at vi er autentiske, tro imod os selv og kærligheden til andre.
Naad og hypothalamus
Naad er essensen af al lyd. Det er "ordet" som vi kender det fra skabelsesberetningen i bibelen. Lyden bag alt skabt, al tings ophav. I yoga kender vi den som "The unstruck sound". Denne lydvibration findes og er den harmoniske og balancerede totalitet af alle vibrationer, gennem hvilken vi selv kan finde balance og harmoni og opleve uendeligheden. Naad er en universel kode som ligger bag alle sprog og al menneskelig kommunikation alle udtryk og al skabelse.
84 merideanpunkter i ganen
Videnskaben om Naad Yoga er tusinder år gammel og virker gennem stimulering af 84 merideanpunkter i overmunden, som bliver stimuleret når vi bevæger tungen.
Disse merideanpunkter er direkte forbundet med hypothalamus kirtlen i hjernen. Hvis du mærker efter oppe i gangen med tungen, kan du mærke at ganen er en hård skal i området lige bag tænderne og et stykke ind. Det er her merideanpunkterne sidder. De ligger som en krans rundt langs tandsættet. Bevæger du tungen helt ind bagerst i ganen, kan du mærke, at det hårde område erstattes af et helt blødt væv. Hypothalamus ligger direkte oppe over dette væv.
Hypothalamus transformerer signalerne fra merideanpunkterne til kemiske signaler, som ændrer hjernens kemi. Mange vitale funktioner som regulering af sult, tørst, søvnbehov, regulering af humør og følelser styres af hypothalamus. Hjernen fungerer på den måde at nervecellerne i hjernen er forbundet via signalvæsker der flyder i hjernen og op og ned igennem rygsøjlen. Denne væske udskilles af forskellige centre i hjernen, og når vi via yogaøvelser, meditation og mantra påvirker de store kirtler i hjernen, påvirker vi direkte sammensætningen af signalvæskerne.
Grundlæggende anatomi i lyd og vibration
Lær hvordan lyden påvirker energikroppen og nervesystemet gennem den forreste og bagerste del af ganen og via påvirkning af kroppens nadis og hypothalamus samt hypofysen.
Live MRI
Og her kan du se en live MRI optagelse i profil af en person der taler. Læg mærke til hvordan ganesejlet bevæger sig bagerst i ganen. Du kan tydeligt se hypofysen i hulrummet over ganesejlet, og man får en klar fornemmelse af vibrationerne som må vandre op. læg også mærke til rygsøjlens tæthed til lufttragten og instrumentet. Måske ikke så sært uagtet de 84 punkter i ganen, at også de store nadis eller nervebaner påvirkes af lydens vibration.
Start og slut mantraet i kundalini yoga
Bliv klogere på brugen af abstrakte mantras og især Ong Namo Guru Dev Namo samt Sat Naam, Adi og Bij mantraet i Kundalini yoga, som vi også bruger som start- og slutritual til at stille ind på samme bølgelængde.
Lydens resonanseffekt og mønstres indvirkning på krop og sind
Lær hvordan vi kan bruge lyd, vibration og bevægelse til at udvikle nye områder af hjernen, skabe ny bevidsthed og rydde op i underbevidstheden.