Loading...

Humee Hum Brahm Hum

Der findes flere forskellige meditationer på dette mantra.

Mantraet

Humee Hum Brahm Hum

Oversættelse

Vi er vi, vi er Gud. 

Dette manta betyder: "Vi er dem vi er, og at som sådan er vi uendelige, evige - Guds ånd." Ved at chante dette mantra integrerer vi denne identitet i sjælens virkelighed.

For mig personligt minder mantraet mig om uendeligheden af sjælen og de karmiske relationer jeg oplever med nogle mennesker i mit liv. Vores relation strækker sig ud over dette liv, og mantraet hjælper mig til at højne min bevidsthed og opleve relationen fra æoners perspektiv i en abstrakt virkelighed ud over almindeligt tid og rum. Vi er ikke bare dette livs kød og blod, men vi er de sjæle vi er med alle sjælens liv, erfaringer, visdom og bevidsthed, og som disse sjæle er vi guddommelige: evige, uendelige.

Musikken 

Aykanna fra albummet Ligh in the darkness: meditations for transformation. Brug musikken til begge udgaver af denne meditation.

Udgave 1: Meditation for 5. chakra

Meditation for det 5. chakra healer dit hals chakra, så det fungerer optimalt, med balanceret stofskifte og klar kommunikation og projektion.


Skjoldbrusk kirtlen balanceres og giver dig en følelse af velvære og ansigtet stråler klart. Det siges, at laver du denne meditation dagligt i 11 minutter i 18 måneder, vil dit ansigt ikke ældes, det vil give udholdenhed og slå sygdom tilbage.

Stilling: Sid i let meditationsstilling eller anden siddende stilling, hvor du kan have ryggen ret. Hvis du sidder på en stol, så sørg for at du kan have fødderne flat på gulvet, eller en blok foran dig.

Træk nakkelåsen: ryggen er ret og nakken trukket lang, skuldrene trukket helt ned, og hjertet løftet.

Mudra: Armene er strakt med hænderne i gyan mudra, tommel- og pegefinger samlet. Håndfladerne op.

Øjne: Fokus på spidsen af næsen.

Mantra: Chant Humee Hum mantraet med roden (det bagerste) af tungen uden at engagere tungespidsen og hold nakkelåsen.

Tid: 11-22 minutter. Du kan starte med 11 minutes og bygge op til 22 minutter.

Til slut

Træk vejret dybt ind og hold. Oplev energien mens du holder vejret. Ånd ud. Gentag 2 gange mere. Slap af.

Udgave 2: Fremkald dit indrelys 

Denne meditation giver kraften af effektiv kommunikation, der er bevidst, direkte og ægte.

Mudra: Flet fingrene i venus mudra, som når du ber i kirken og hold hænderne foran solar plexus.

Øjne: Øjnene er lukkede

Mantra: Chant, lyt og forstå mantraet “Humee Hum Brahm Hum”

Tid: 11-22 minutter. Du kan starte med 11 minutes og bygge op til 22 minutter.

Til slut

Træk vejret dybt ind og hold. Oplev energien mens du holder vejret. Ånd ud. Gentag 2 gange mere. Slap af.