Loading...

Det taknemmelige hjerte

Denne meditation er for hjerte chakraet og har fokus på taknemmeligheden. Musikken og videoen er med Mirabai Ceiba

Mantraet

Ang Sang Wahe Guru

Ang Sang betyder, at helheden, uendeligheden er i alle mine celler. Wahe Guru, Hurra! Udtryk for ubeskrivelig glæde og eufori. Så altså et manta for glæden og visdommen i at være ét med den uendelige kosmiske helhed i alle celler. Mere poetisk udtrykt:

"Alle mine celler danser til den guddommelige melodi, den guddomelige kilde er i hel min eksistens og gennem denne visdom finder jeg fred."

Meditationen kan udføres alene eller som parmeditation 2 og 2.

Stil ind før du begynder

Start med at stille ind med Adi mantraet og chant 3 x Ong namo guru dev namo.

Sådan gør du, single udgaven.

Sid med ryggen ret. 

Læg fingerspidserne på hjertet chakraet. Det er en let berøring.

 

Åbn højre arm og syng Ang Sag Wahe Guru. Bring hånden tilbage til hjertechakraet og åbn så den anden arm op og chant igen Ang Sang Wahe Guru.

Øjnene er lukkede og du fokuserer på fornemmelsen af taknemmelighed, for dine relationer, dig selv, dit liv, de store ting du har gjort i livet.

Og du deler fra hjertet.

Musik og video med Mirabai Ceiba

 

Parudgaven

Denne udgave udføres 2 og 2, og er en smuk måde at forbinde sig og være nærværende sammen.

Sid over for hinanden. Ræk højre hånd frem mod hinanden og hold hinanden i hånden. Læg venstre hånd på din partners hjertechakra og chant sammen, mens i kigger i hinandens øjne.

Til slut: Indånd dybt, luk øjnene. Erkend at den anden person repræsenterer hele universet. Hold energien, og ånd ud.